Som et led i at styrke markedspositionen og den fortsatte vækst på Island og i Skandinavien etablerer Nordthy A/S nu et lokalt datterselskab, Nordthy ehf., med kontor i Reykjavik. Etableringen sker på baggrund af et ønske om at være endnu tættere på kunderne, styrke den lokale tilstedeværelse samt accelerere væksten yderligere.
Þorkell Jóhannes Traustason tiltræder som CEO, og Sæþór Ægir Matthíasson som salgschef for Nordthy ehf. Begge tiltræder med virkning fra august og bliver samtidig partnere og medejere af selskabet på Island.
Þorkell og Sæþór medbringer begge stor erfaring og dyb indsigt i det islandske fødevaremarked. Deres store kendskab til markedet bliver en central del af Nordthys strategi om at bygge en stærk position på Island.
Ambitionerne for det islandske marked er høje. Målet er at opbygge en stærk markedsposition over de kommende år – stærkt supporteret af Nordthys eksportafdeling på hovedkontoret i Thisted, Danmark.
For yderligere informationer, kontakt:
Jesper Lukassen, Kommerciel Direktør & Ejer, Nordthy A/S, + 45 40 80 65 77
Jeppe Lynge, Salgs- & Eksportdirektør, Nordthy A/S, + 45 24 84 98 97









