Indkøber søges

Ansøgningsfrist: Vi behandler løbende indkommende ansøgninger.

Indkøber til førende fødevarevirksomhed.

Er du struktureret, forretningsorienteret og brænder du for, at få enderne til at mødes? Nordthy A/S er en førende fødevarevirksomhed på en ambitiøs vækstrejse, som vi søger vores næste kollega til. Helt konkret søger vi en organisatorisk og systemstærk indkøber med en købmand i maven, som har erfaring med logistik, indkøb og disponering.

Vores forretning bygger på gode og stærke relationer, så sætter du en ære i at levere god service for både kunder og leverandører, så er dette måske dit næste job!

Vi er pionerer indenfor vores felt og stræber konstant efter, at vi fortsat skal være det. Måden, hvorpå vi løser denne udfordring, er ved hårdt arbejde samtidig med, at vi har det ualmindeligt sjovt med hinanden.

Vi er som en familie og vi håber, at du vil være en del af denne.

 

Om stillingen:

Nordthy A/S er en virksomhed i kraftig vækst, og her søger vi en ny indkøber til vores indkøbsteam, som skal varetage specifikke og selvstændige forretningsområder. Vi har brug for en stærk indkøber/ koordinator til at sikre strukturen fra indkøb til leverance.

De primære arbejdsopgaver vil være at holde styr på vareflow, disponering samt koordinering af fragt hertil. Ligeledes vil der også være en lang række koordineringsopgaver i forbindelse med udvikling af projekter. Her kræves stram struktur og konsekvent opfølgning – alt sammen i tæt samarbejde med dine kolleger.

Løn forhandles efter kvalifikationer.


Arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Disponering af varer i samarbejde med kunder og leverandører.
  • Disponering af fragt i både Europa og Asien.
  • Tæt samarbejde og sparring med kollegaer på tværs af organisationen både i indkøb, logistik, salg, lager m.v.
  • Deltagelse i diverse interne forbedringsprojekter
  • Sikre korrekt og rettidig dataflow til kunder, logistik- og lager samt leverandører.

Vi søger en der: 

  • Brænder for strukturering, disponering administrative processer.
  • Elsker at snakke med mennesker.
  • Kan knuse problemer – uanset om det er færdiggørelse af daglige opgaver, løse udfordringer eller blot tør at spørge andre til råds, hvis panden stødes mod muren.
  • Nyder at arbejde selvstændigt og trives med at være selvkørende, men med et højt niveau af sparring internt i virksomheden.

Praktisk information:

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Ved spørgsmål til stillingen, kontakt Søren Lukassen, soeren@nordthy.com

Send ansøgning og CV (Inkludér vellignende billede) til soeren@nordthy.com  

Emnefelt: Ansøgning – Indkøber.

Close Menu